Skagen Solnedgang

Langtidseksponering af solnedgang i Skagen

Var her for nylig på en lille hyggetur til Skagen med et par overnatninger. På en flot sensommeraften satte jeg mig for at køre mod vandet med mit kamera. Målet var at fange et par flotte billeder af solnedgangen ved Vesterhavet.

Men hvor kører man hen, for at fange solen gå ned i horisonten? Når der ligefrem er en vej ude ved kysten, der hedder: Solnedgangen, Skagen – Ja så måtte det være et godt bud ;o)

På adressen Solnedgangen 2, Skagen ligger “Solnedgangskiosken”, en stor kiost/ishus lige ned til stranden. Standen på dette stykke af kysten er helt dækket af en masse sten, som giver stranden et særpræg. Ud over stenene og et fint frit udsyn mod vest, så er der ikke noget specielt ved denne lokation. – Og dog… for der er åbenbart en tradition for at tage dertil og se solen gå ned.

Jeg ankom i god tid til en stort set øde strand, men imens jeg satte mit kamera på stativ og fik tænkt lidt over indstillinger osv., ja så var det pludseligt vrimlet til med mennesker. Jeg tog et hurtigt panorama med min telefon, hvor du kan fornemme lidt stemingen.

 

Solnedgang med tilskuere
Solnedgang på første parket. (Panorama med mobil) Foto: Jørn Bo Brøndum

Min plan var at gå vidvinkel og afprøve relativ lang eksponering. Jeg havde placeret mig ret tæt på vandkanten, for at minimere forgrunden af sten og få masser af vand og himmel med. Mit kamera var sat på stativ med min Sigma 10-20mm., som havde et neutral density filter foran (ND 8x).

 

Skagen Solnedgang
Solnedgang ved Vesterhavet, Skagen. Foto: Jørn Bo Brøndum

 

"Den blå time" - Langtidseksponering af bølger efter solen var forsvundet i horisonten. Foto: Jørn Bo Brøndum
“Den blå time” – Langtidseksponering af bølger efter solen var forsvundet i horisonten. Foto: Jørn Bo Brøndum

Hvis du har lyst til at afprøve samme lokation, så finder du det her:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.